Hvad er godt hundefoder?

godt hundefoderDer findes enormt mange forskellige mærker inden for hundefoder og de er alle forskellige på hver sin måde, hvor nogen af dem er lavet så billigt som overhovedet muligt og andre er med de bedstemulige råvarer der kan opdyrkes.

Spørger du to forskellige specialister på området, vil du få to forskellige svar på hvilket mærke der er bedst og der hersker mildest talt meget stor uenighed, men der er ikke uenighed om hvilke grundlæggende krav et godt hundefoder bør opfylde.

Derfor vil vi se lidt nærmere på, hvad der i øjeblikket anses (det skifter med jævne mellemrum) for at være et ”Godt hundefoder”.

Hvad indeholder et godt hundefoder?

Som udgangspunkt bør et hundefoder (tørkost) være et fuldfoder, så alle hundens behov for vitaminer, mineraler, sporstoffer og fytostoffer dækkes.
Herudover bør det ikke give anledning til allergi, forstoppelse eller andre udfordringer.
-og så skal det naturligvis mætte, så hunden er mæt hele dagen ud fra den dossering som anbefales.

Kødet

Helt frisk kød i rene udskæringer helt som skulle det på din egen aftentallerken er at foretrække, da det giver bedste ernæringsmæssige værdi.

Tørret kød kan også bidrage til et godt hundefoder, men det friske er bedst.
Det tørrede kød er allerede blevet behandlet og det kan være på måder der nedsætter ernæringsværdien og tilfører unødvendige ingredienser brugt til konservering.

Dog kan det også være helt rent nænsomt tørret kød uden tilsætninger og derfor kan et hundefoder baseret på tørret kød bestemt være godt.

Kødmel er laveste fællesnævner og benyttes kun i de helt billigste typer tørkost.
Ernæringsværdien udvandes ved produktionen.

Flere fodermærker blander de forskellige typer af kød og det gøres typisk for at skabe en markedsføringsmæssig fordel, ved f.eks. at kunne angive ”FRIS KØD” på forsiden af posen.

TIP: Læs den store hundefoder test på farmerliv her

Kulhydrater

I et hundefoder er der sjældent mere end 60% kød, hos visse mærker tælles kødsovs med som ”kød” og skaber en kunstig høj kødprocent på posens forside.

Hunde kan som udgangspunkt ikke får for meget protein fra kød i et måltid, så en høj ægte kødprocent er bestemt værd at gå efter, såfremt, der er tale om andet end kødmel.

Udover kød er der kulhydrater og fedt. Kulhydraterne benyttes i de billige mærker som fyld og vægter faktisk mest i den samlede blanding, sådan er det ikke i et godt hundefoder, her er kulhydraterne en mindre del.

Der anvendes forskellige typer af grøntsager, hvor kartoffel og sød kartoffel er meget populære i øjeblikket.
Sød kartoffel er ernæringsmæssigt lidt bedre end almindelig kartoffel og langt bedre end korn og majs, som også flittigt anvendes.

Roer og andre former for rodfrugter har også fundet vej i forskellige mærker.

Berigende urter og bær

Det lyder jo lækkert med lidt blåbær og tranebær – Det har de fleste fodermærker fundet ud af og derfor er det i dag mere normalen end det omvendte, at der er tilsat forskellige typer af urter og bær.

Som udgangspunkt en god udvikling, da hunden kan få sine vitaminer og mineraler fra en naturlig kilde kontra kemiske vitaminer.

En del mærker har tilsat helt bestemte urter og bær, så de rent faktisk bidrager med noget fornuftigt.